Modul 3: PPC
(betalt søgemaskineoptimering)

PPC er en forkortelse af Pay Per Click og omfatter den betalte søgemaskineoptimering. Modulet går i dybden med, hvordan du implementerer og administrerer betalte annoncer i søgemaskinerne og viser, hvordan du effektivt kan bruge Google AdWords til at få relevante clicks og besøg til dit website.

Lifted Competence

PPC-modulet giver dig en grundlæggende introduktion til, hvordan du opretter en Google AdWords-konto. Du lærer om processen omkring, hvordan du opsætter en AdWords-kampagne med fokus på grundelementer som søgeordsanalyse, kampagnegrupper, annoncetekster, budgetoptimering og landing pages. Du får en teknisk forståelse samt færdigheder i at udarbejde og vedligeholde en effektiv PPC-strategi. I modulet bliver du bl.a. præsenteret for en bred række af specialiserede værktøjer, som du kan bruge til at udarbejde og håndtere effektive AdWords-kampagner for at få mest ud af dit media spend. Du bliver i stand til at analysere og planlægge search marketing-aktiviteter, styre budgetter samt målrette og analysere dine kampagner for at styrke og forbedre dine click-through-rates og konverteringer.