Modul 5: E-mail Marketing

E-mail marketing-modulet giver dig en grundlæggende viden om, hvordan du udarbejder effektive e-mail kampagner med fokus på bl.a. e-mail design, brugercentreret indhold og databeskyttelse. Du får indblik i, hvordan du måler effektiviteten af dine e-mail kampagner i form af open rates, click-through-rates m.m.

Konsulent, digital marketing, marketing, digitalisering, Diplom uddannelse, master, online marketing

Modulet præsenterer dig for branchens ”best practices” til at udarbejde og levere effektive e-mail kampagner. Du får viden om de mest centrale discipliner inden for e-mail marketing som eksempelvis håndtering af permissions, e-mail design, levering og effektmåling. Du lærer, hvordan du opbygger og håndterer mailinglister, og får kendskab til forskellige e-mail marketing-systemer. Du bliver klædt på til at planlægge og udarbejde en segmenteringsstrategi for din målgruppe, så du sikrer, at de får målrettede kampagner. Desuden får du indblik i, hvad et godt e-mail design indebærer i form af brugercentreret indhold, et sammenhængende layout og et attraktivt design. Du lærer, hvad A/B-split testing betyder og bliver i stand til at bruge centrale måleenheder til at analysere og rapportere om effektiviteten af dine e-mail marketing-kampagner, herunder open rates, click-through-rates, unsubscribes og bounces.